Opskrift på stegt flæsk med persillesovs

Stegt flæsk i ovn med persillesovs

Hvis du er rigtig heldig, kan du allerede nu finde nye danske kartofler, som gør denne opdaterede klassiker til en gudespise. Her får du opskriften på stegt flæsk med god gammeldags persillesauce og nye kartofler.

Stegt flæsk med persillesovs og nye kartofler til 4 personer

Total:45 minutter

Ingredienser

  • 500 g brystflæsk i skiver
  • salt og peber
  • 1,2 kg små, nye kartofler
  • 10-20 nye forårsløg – gem toppen til saucen
  • salt
  • Sovs
  • 2 dl kogevand fra kartoflerne
  • 1/2 dl fløde
  • 200 g af de kogte kartofler
  • 1 bundt kruspersille, grofthakket
  • Top af forårsløg, snittet i strimler

Sådan laver du stegt flæsk med persillesauce

  1. Gnid flæsket ind i salt og peber, læg det på en bageplade med bagepapir og bag det er gyldent i ovnen i ca. 25 min ved 225 grader.
  2. Vask kartoflerne fri for jord og bring dem i kog i saltet vand. Lad dem koge i 5 min og sluk så under blusset. Læg løgene ned i vandet sammen med kartoflerne. Læg låg på og lad det hele stå og trække i 10 min.
  3. Persillesovs: Hæld kogevand og fløde op i en blender sammen med 200 g af de kogte kartofler. Blend det hele i adskillige minutter til saucen er glat
  4. Blend til sidst persille og løgtop med i ganske kort tid.
  5. Servér straks det stegte flæsk med kartofler, løg og persillesovs, mens den stadig er varm.
  6. Se også:  Stegt flæsk i ovn med persillesovs

Persillesovs...

Persillesovs eller persillesauce er en opbagt hvid sovs med persille fra det danske køkken. Den bliver ofte serveret sammen med kartofler til retter som stegt flæsk og fisk.

Kilde: Wikipedia