Sprøde Nøddeknækbrød (20 stk.)
80 g valnødder eller hasselnødder
80 g mandler
70 g sesamfrø
70 g hørfrø
20 g kamutmel
3 spsk rapsolie
1 æg
1 tsk salt
Sæt ovnen på 180 grader. Blend mandler og valnødder i en kaffekværn. Hæld det i en skål med sesam, hørfrø og kamutmel.
Rør olie, æg og salt i. Rør det godt sammen. Rul dejen tyndt ud mellem to stykker bagepapir. Vend den evt. undervejs, så du ruller på begge sider.
Træk det ene lag bagepapir af, og skær dejen ud til knækbrød, ca. 10 x 15 cm. Bag knækbrødene øverst i ovnen i ca. 10-15 minutter.
Hold øje med dem, da de hurtigt tager farve.
Opbevar dem i en dåse, så kan de holde sig længe.
BONUSINFO:
Rig på monoumættet fedt, omega-3-fedt og folinsyre.
TIP
Gode for fordøjelsen. Pynt med birkes, anisfrø, salt eller hvad du nu har lyst til.