Osso buco med svineskank

Osso buco med svineskank

I denne opskrift brugessvineskank. Retten kanogså tilberedes medskiver af kalve- ellerlammeskank.

Ingredienser

  • Arbejdstid:
  • 45 min.
  • Stege/kogetid:
  • 2 timer
  • Fryse-egnet
  • (6 personer)
  • 2-3 svineskanke (uden svær skåret i 2 cm tykke skiver)
  • salt og peber
  • 25 g smør eller 2 spsk olie
  • 1 stort løg
  • 1 fed hvidløg
  • 3-4 gulerødder
  • 2-3 kviste frisk timian
  • 1 usprøjtet appelsin
  • 1 dåse hakkede tomater
  • + 4 dl vand
  • Appelsingremolata:
  • 1 usprøjtet appelsin
  • 1 bdt persille
  • 1 fed hvidløg 

  1. Bestil kødet hos slagteren et par dage i forvejen.
  2. Krydr kødet med salt og peber og brun det i en stor stegegryde med smør eller olie. Tag kødet op.
  3. Hak løg og hvidløg fint. Skræl gulerødderne og skær dem i tern.
  4. Svits løg, hvidløg og gulerødder i gryden og tilsæt timian, revet appelsinskal, appelsinsaft, salt og peber.
  5. Læg kødet tilbage i gryden og giv det et opkog.
  6. Tilsæt tomater og vand, læg låg på og lad retten simre ved svag varme, til kødet er mørt – 1½-2 timer. Smag til med salt og peber.
  7. Anret med appelsingremolata: bland fintrevet appelsinskal med hakket persille og finthakket hvidløg.