Pasta med edamamebønner og safran
Edamamebønner har et højt indhold af protein og denne ret mætter derfor godt. Desuden giver den smukke græsgrønne farve retten et flot udseende.
2
Ingredienser
- 100 g tagliatelle (bredbåndspasta)
- 5 tråde safran
- 3 fed hvidløg
- 1 løg
- 2 spsk olivenolie
- ½ squash
- ½ aubergine
- 1 dl edamamebønner uden bælg
- ½ dl soltørrede tomater
- salt
- peber
- parmesan.
Sådan laver du pasta med edamamebønner
- Kog pastaen al dente, hverken for blød eller hvor hård.
- Lad safrantrådene trække i ½ dl varmt, kogt vand.
- Hak hvidløg fint og skær løget i små tern. Svits løg og hvidløg i olivenolie på panden i et par minutter.
- Halver auberginen og skær squashen over på langs og skær den ene halvdel i tynde skiver. Du få rigtig fine skiver ved at skære dem med en tyndskræller eller en mandolinjern. Skær skiverne over på langs, så du har nogle aflange tynde skiver.
- Skær de soltørrede tomater i strimler.
- Bland aubergine og squash på panden med løg og hvidløg. Lad det stege med i 3-4 min.
- Tilsæt safranbouillon og soltørrede tomater og lad det simre i 5 yderligere minutter. Smag til med salt og peber.
- Tilsæt bønnerne og lad dem simre med indtil de er gennemvarme.
- Tag retten af varmen og bland ingredienserne med pasta og parmesan
- Se også opskrift på pasta med kikærter, chorizo og rosmarin