Pistacieis

Pistacieis

Denne is har en skøn, ren smag af pistacie, og den er lavet helt uden fløde, for at nøddesmagen virkelig kan få lov til at komme til sin ret.

½ liter is

Ingredienser

  • Arbejdstid: 30 min.
  • Kogetid: 10 min.
  • Køle-/frysetid: ca. 3 timer
  • Pistaciecreme:
  • 85 g pistacienødder (uden skaller)
  • 1 dl varmt vand
  • Is:
  • 4 dl mælk
  • 2 spsk. majsstivelse
  • 1 dl sukker
  • 1 tsk. vaniljeekstrakt

  1. Pistaciecreme:
  2. Mal nødderne fint. Bland dem med vandet, og blend det til en creme.
  3. Is:
  4. Pisk 1 dl mælk, majsstivelse og sukker sammen i en skål. Hæld de sidste 3 dl mælk i en gryde, og varm den op til kogepunktet. Hæld majsmælken i, og lad det simre, mens du rører, til blandingen tykner – det tager 5-10 min.
  5. Lad blandingen køle lidt af, og bland den så med pistaciecreme og vaniljeekstrakt. Sæt det i køleskabet, indtil isblandingen er helt kold. Hæld den gennem en sigte, så eventuelle stumper af pistacienød sies fra.
  6. Kør isblandingen i en ismaskine, til isen er færdig. Kom den i en afkølet beholder, og sæt den i fryseren.