Louise Bruun

Prøv Louise Bruuns hørfrøgrød

Æg er en god kilde til protein, og Louise Bruunanbefaler æg til morgenmad flere gange om ugen. Enten to spejlæg drysset med gurkemeje, cayennepeber og purløg – eller en lille omelet lavet af to æg pisket sammen med gurkemeje, som spises med en håndfuld frisk brøndkarse. En anden super morgenmad er den helende hørfrøgrød, som du kan se opskriften på her.

Ingredienser

  • 1/2 dl opblødte hørfrø
  • 1 håndfuld opblødte mandler, grofthakkede
  • 1/2 æble, kernehuset fjernet og hakket groft
  • 2 spsk friske bær, hvis det er sæson, ellers frosne. (Køb aldrig friske bær uden for sæson, da de er sprøjtet, anbefaler Louise Bruun)
  • 1 tsk kanel

Sådan gør du

  1. Læg hørfrø og mandler i blød til din morgenmad aftenen før. Vandet skal lige dække hørfrøene. Stil skålene i køleskabet natten over, gerne med en tallerken over. Louise Bruun bruger aldrig sølvpapir, da der er aluminium i, som går i forbindelse med maden. Når man lægger hørfrø i blød, danner de en planteslim, som er enormt nærende og virker helende på tarmslimhinden, lad dig derfor ikke skræmme af ordet ”slim”. Om morgenen lader du hørfrøene være i den skål, de har ligget i blød i, hakker mandlerne og blander dem i hørfrøene sammen med æble og bær. Drys med lidt kanel – og tyg maden grundigt, og nyd den!
  2. Prøv også Louise Bruuns broccolisalat