Rispapirruller med efterårsgrønt

Rispapirruller med efterårsgrønt

Sunde, nemme og helt ubeskriveligt delikate.

4

Total:20 minutter

Ingredienser

  • 2 kyllingeinderfilet
  • 1 spsk soja
  • 1 lille gulerod, skrællet
  • 1 jordskok, renset
  • 4 rispapirblade
  • lidt sprød salat
  • 100 g rejer
  • 4 stængler løgtop (eller forårsløg)
  • Peanutsauce:
  • 60 g peanutbutter
  • 1 spsk sukker
  • ½ lime, saften heraf
  • 1 spsk soja.

Sådan laver du rispapirruller:

  1. Vend kyllingstykkerne i soja, og steg den i ovnen ved 200 grader i 10 min. Køl af.
  2. Skær gulerod og jordskok i stave.
  3. Udblød rispapiret i vand i ca. 2 min.
  4. Læg rispapir fladt ud på et bord og læg et salatblad i midten.
  5. Halvér kyllingeinderfiletten, og læg den på salaten med rejer, gulerod, jordskok og løgtop. Fold ender ind over og rul den stramt. Gentag så du får fire ruller.
  6. Pisk alle ingredienserne til dressingen sammen og servér til.
  7. Få mere inspiration til lækker mad på altfordamerne.dk/opskrifter/

Tip:

Prøv også friske vietnamesiske ruller med hoisinsauce til.