Pølsehorn for voksne: Små farsbrød med blå birkes og stærk sennep
Pølsehorn på den voksne måde. Næsten alt arbejdet er gjort i forvejen, da her er brugt farsen fra en god kvalitetsmedister og færdiglavet butterdej. Supernemt og supergodt!
Ingredienser
- 20 stk.
- 1 pakke færdigkøbt butterdej
- 3 spsk dijonsennep
- 1 pakke medister, ca. 500 g
- 1 sammenpisket æg
- ca. 50 g blå birkes
- ekstra sennep og ketchup til servering
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader, og rul butterdejen ud, og del den i to lige store dele på langs.
- Smør hver del med et tyndt lag sennep. Tryk farsen ud af medisterpølsen, og fordel den på de to stykker butterdej i en tynd pølse.
- Rul butterdejen omkring farsen, og pensl med ægget, og drys med birkes.
- Skær rullerne i stykker på ca. 3 cm's længde, og læg dem på en bageplade med bagepapir.
- Bag rullerne i 18-20 min, til butterdejen er sprød. Servér varme, lune eller kolde.