Sort bønnegryde med lufttørret bacon og bladselleri

Sort bønnegryde med lufttørret bacon og bladselleri

Skøn, skøn vintermad som varmer og nærer helt ud i de yderste led.

Total:1 time 10 minutter

Ingredienser

  • Ca. 400 g tørrede, sorte bønner, udblødet natten over
  • 4 spsk olie
  • 150 g lufttørret bacon, skåret i store tern
  • 4 fed hvidløg, grofthakket
  • 2 store løg, grofthakket
  • 5 stængler bladselleri i skiver
  • 1 stor rød peber i store tern
  • 1 stor gul peber i store tern
  • ca 12 dl kyllingefond
  • 1 tsk spidskommen
  • ½-1 mild rød chili, finthakket
  • salt og peber
  • 1 limefrugt
  • salt og peber
  • frisk coriander.

Sådan gør du:

  1. Varm olien op i en gryde og svits baconstykkerne heri til de begynder at afgive fedt og bliver sprøde. Tilsæt løg, hvidløg, pebre, bladselleri, chili og spidskommen, og svits i 3-4 min ved mellemhøj varme.
  2. Tilsæt bønner og fond, og lad retten simre i ca 1 time, indtil bønnerne er møre men ikke udkogte. Smag til med limesaft og salt, og servér retten med masser af frisk koriander og evt. en klat cremefraiche.
  3. Har du en rest stegt eller kogt kylling, er det perfekt at putte i denne ret lige før servering. De sorte bønner kan erstattes af enten hvide eller røde. Husk at sætte bønnerne i blød natten forinden.
  4. Prøv også kalveskank med citron, porrer of timian
  5. Få mere inspiration til lækker mad på altfordamerne.dk/opskrifter/