Spinat-dhal-suppe med linser

Spinat-dhal-suppe med linser

Super sund og smagfuld suppe. Det her er ægte Skipper Skræk mad!

2

Ingredienser

  • 1½ dl røde splitlinser
  • 4 dl vand
  • 2 fed hvidløg, hakket
  • 1 løg, hakket
  • 1 spsk smør
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 tsk spidskommenfrø
  • ½ tsk chiliflager
  • 200 g spinat, renset
  • 1-2 dl vand eller grøntsags-bouillon
  • salt

Sådan laver du spinat-dhal-suppe

  1. Skyl linserne og kog dem møre i 4 dl usaltet vand. Det tager ca. 15 minutter. De behøver ikke koge helt ud, men må gerne have lidt form. Sauter hvidløg og løg i smør og olie på en varm pande. Det skal ikke tage farve, men blive møre, ca. 3-4 minutter. Tilsæt spidskommen og chiliflager, kom spinaten ved, og lad den falde sammen. Hæld linser og det overskydende vand på panden, og kog op. Tilsæt ekstra vand eller bouillon. Smag til med salt. Servér straks den varme suppe.
  2. TIP
  3. Prøv suppen med en klat yoghurt og lidt koriander på toppen.