Sund hakkebøf med bløde løg

Sund hakkebøf med bløde løg

Her får du opskriften på en sund hakkebøf med bløde løg, serveret med sprøde agurker.

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    335 Kcal
  • Fedt:
    29 %
  • Protein:
    40 %
  • Kulhydrat:
    31 %

2 personer

Total:35 minutter

Ingredienser

  • 250 g hakket, magert oksekød
  • Salt og peber
  • 1 tsk. majsolie
  • 2 store løg
  • 1 tsk. olie
  • 3-4 spsk. god, lagret balsamico
  • 200 g markchampignon, kantarel eller østershatte
  • Frisk timian
  • Sprøde agurker:
  • 1 fintsnittet agurk
  • 2 spsk. riseddike
  • 1 fed knust hvidløg
  • 2 tsk. sukker

Sådan gør du

  1. Del og form kødet til 2 hakkebøffer, drys salt og peber på, og steg dem i olie på en varm pande i 2-3 minutter på hver side.
  2. Skær løgene i ringe.
  3. Tag bøfferne af panden, hold dem varme, og kom i stedet løgene på panden plus lidt mere olie.
  4. Steg løgene under omrøring, og dryp dem med balsamico undervejs. Steg dem til de er bløde og møre, og put dem over bøfferne.
  5. Steg derefter svampene ved rask varme under omrøring, drys salt og peber på, og top dem på bøfferne sammen med lidt frisk timian.
  6. Rør riseddike, hvidløg og sukker sammen, til sukkeret er opløst, vend agurkerne i lagen, og servér dem til bøffen.