Thaisalat med kylling
Uhm, en genial ret, som man får lyst til at spise igen og igen.
4
Ingredienser
- 400 g kogt eller stegt kyllingekød
- ½ spidskål
- 2-3 gulerødder
- 1 udkernet rød peberfrugt
- 1 udkernet orange peberfrugt
- 1 bdt. forårsløg
- 1 bdt. koriander
- 1 bdt. thaibasilikum
- 35 g ristede, salte cashewnødder
- 200-250 g edamamebønner
- Sesamdressing med citrongræs:
- ¼ dl olie
- 2-3 fed knust hvidløg
- 3 spsk sojasauce
- 2 spsk vand
- 2 spsk hvidvinseddike
- 2 spsk agavesirup
- 1 spsk sesamolie
- 1 spsk knust citrongræs
- 4 arabiske fladbrød
Sådan gør du:
- Snit og skær kød og grønt i tynde strimler. Bland dem med kryddergrønt, cashewnødder og edamamebønner. Rør ingredienserne til dressingen sammen, smag den til, og vend den omhyggeligt med salaten. Server med arabiske fladbrød.
- Energi pr. person: 710 kcal, fedt 30%, protein 22%, kulhydrat 48%