Wienerschnitzel og sprød salat

Wienerschnitzel og sprød salat

Knasende grønt giver frisk modspil til det panerede kød.

4

Ingredienser

  • 4 fileter af kalvekødsinderlår, ca 600 g
  • 1 æg
  • 60 g rugmel
  • olie til stegning
  • 300 g hvidkål
  • 1 fennikel
  • 1 rødløg
  • 1 pære
  • 2 spsk rapsolie
  • 2 spsk sesamolie
  • 2 spsk hvidvinseddike
  • 1 citron, skal og saft herfra
  • 3 dråber flydende sødemiddel
  • 1 glas kapers
  • en smule revet peberrod
  • 8 ansjoser, eller benløse sild
  • salt og peber
  • evt lidt frisk persille eller løvstikke til pynt

Sådan laver du wienerschnitzel og sprød salat:

  1. Vend kødet i sammenpisket æg, rugmel, salt og peber – i den rækkefølge.
  2. Steg schnitzlerne i lidt fedtstof på en pande, 2-3 minutter på hver side.
  3. Snit hvidkål, fennikel og rødløg, og vend det sammen.
  4. Skær pæren i tynde både, og vend den i salaten sammen med olier, eddike, flydende sød, salt og peber. Pynt med kapers, peberrod, og ansjos.
  5. Server sammen med wienerschnitzler, gerne pyntet med lidt frisk persille eller løvstikke.