snacks

Ørredsalat i sprøde skåle

Knasende sprøde skåle fyldt med lækkerier.

4

Ingredienser

  • 8 majstortillas
  • 250 g røget ørredfilet
  • 3 appelsiner
  • 1 grapefrugt
  • 1 lille bdt. grønne asparges
  • 3 stilke bladselleri
  • 2 avocadoer
  • lidt friseesalat
  • 1 dl syrnet fløde 9%
  • citronsaft og revet citronskal
  • salt, peber.

Sådan gør du:

  1. Lun tortillaerne 1 minut i ovnen, så de bliver bløde. Læg dem i hver sin skål, så de får formen, og sæt skålene i ovnen ved 175 grader i ca. 10 minutter, til tortillaerne er gyldne og sprøde. Tag dem ud af skålen og køl af. Bræk ørredfileterne i mindre stykker. Skær skrællen af appelsinerne og grapefrugten, og skær fileterne fri af hinden.
  2. Snit asparges og bladselleri. Skær avocadokødet i skiver. Bland forsigtigt det hele med lidt friseesalat og fordel det i de sprøde kurve. Servér straks med en dressing af syrnet fløde smagt til med citronsaft og-skal samt salt og peber.
  3. Energi pr. person: 544 kcal, fedt 30%, protein 17%, kulhydrat 53%.