Osso Buco
Lav evt. dobbeltportion, retten smager nemlig også godt dagen efter, så skal du bare huske at køle den hurtigt ned og opbevare den tildækket i køleskabet.
4-6 personer
Ingredienser
- 6 skiver kalve- eller ungokseskank, bestil dem evt. i forvejen hos slagteren
- hvedemel
- salt, peber
- 1 løg
- 2 spsk. olivenolie
- 1 fed hakket hvidløg
- 2 gulerødder
- 150 g rodselleri
- 2 dl hvidvin eller vand
- 1 ds. flåede hakkede tomater
- Pynt:
- evt. reven skal af en usprøjtet citron
- 2 spsk. hakket persille
- Tilbehør:
- kartoffelmos og grøn salat
- Snit kødskiverne i kanten, og vend dem i mel med salt og peber.
- Brun kødet i olien, og tag det op. Hak løget og svits det i gryden sammen med finthakket gulerod og selleri.
- Tilsæt vin eller vand, og kog op. Tilsæt tomater, hvidløg, salt og peber. Kog op, og læg kødet i.
- Lad retten småsnurre under låg i ca. 1 ¼ time. Tjek, at kødet er godt mørt ellers skal det koge lidt længere.
- Pynt retten med evt. citronskal og persille eller sæt skåle på bordet, så hver især selv pynter sin ret.