Ossobuco med øl
Lækker simremad - ossobuco, som herer tilberedt med øl, laurbærblade og sort peber.
4 personer
Ingredienser
- Arbejdstid: ca. 45 min.
- Stege/kogetid: ca. 2 timer
- Fryse-egnet (hvis kødet ikke er optøet)
- 4 skiver ossobuco (tykke skiver af kalveskank med marvben)
- 2 spsk olivenolie
- knust sort peber
- 4 spsk hvedemel
- salt og friskkværnet
- peber
- 3 løg (hakkede)
- 3 gulerødder (små stykker)
- 3-4 laurbærblade
- 3 dl øl + ca. 2 dl vand
- 2 dl perlespelt
- Drys:
- bredbladet persille (hakket)
- Skær et par snit i kanten af kødet i den tykke sene rundt om kødet og dup kødet med køkkenrulle. Brun kødet på begge sider i olie. Krydr med salt og peber og drys med mel.
- Læg både grønsager og laurbærblade i bunden af et ovnfast fad. Læg kødet ovenpå og tilsæt øl og vand op til kødet. Dæk fadet til, sæt det i ovnen og tænd den på 175 grader. Dampsteg kødet 11⁄2-2 timer, til det er mørt – vend det, når det er halvt færdigstegt.
- Skyl spelten i koldt vand og kog den i 20 min. i letsaltet vand. Hæld kogevandet fra og kom spelten i stegeskyen. Smag til med salt og peber. Anret retten på en tallerken, drys med persille og servér.