mørbrad

Ovnbagt mørbrad

Supernem ovnmad med løg og peberfrugt.

4

Ingredienser

  • 1 afpudset svinemørbrad
  • 2 tsk olie
  • 2 tsk Herbes de provence
  • salt, peber
  • 4 løg evt. rødløg i kvarter
  • 4 peberfrugter i kvarter
  • lidt grøntbouillon
  • hakket persille
  • 300 g fuldkornsris

Sådan gør du:

  1. Tænd ovnen på 225° og sæt vand over til at koge ris. Pensl kødet med olie og gnid det med krydderier. Brun det derefter godt på alle sider og læg det i en bradepande − beklædt med bagepapir. Læg løg og peberfrugter ved siden af, hæld en smule bouillon ved og sæt bradepanden i ovnen 18-20 minutter. Skær kødet i skiver og server det med de bagte grønsager samt et godt drys hakket persille og ris.
  2. ENERGI PR. PERSON: 470 kcal, fedt 16%, protein 24%, kulhydrat 60%