Ovnstegte kyllingelår med cremet kartoffelsalat
Kog kartoflerne om formiddagen eller dagen før. Så er den sommerlige middag hurtigt sat på bordet.
4 personer
Total:35 minutter
Ingredienser
- 4 hele kyllingelår
Marinade:
- 1 fed hvidløg
- 2 tsk. røget paprika
- 1 tsk. groft salt
- 1 citron (øko)
- 3 spsk. olivenolie
- sort peber i kværn
Kartoffelsalat:
- 2 dl cremefraiche
- 2 dl kærnemælk
- 1 spsk. citronsaft
- 1 spsk. dijonsennep
- ¾-1 kg kogte kartofler
- 1 rødløg
- 1 agurk
- 250 g cherrytomater
- 1 bundt radiser
- 1 bundt bredbladet persille
Tilbehør:
- evt. 1 citron
Sådan gør du:
- Bland knust hvidløg med paprika, salt, fintrevet citronskal, 1 spsk. citronsaft, olie og friskkværnet sort peber.
- Rids evt. kyllingelårene, og vend dem med marinaden i en bradepande med bagepapir. Lad dem trække med marinaden, mens ovnen varmer op til 225 grader. Sæt dem i ovnen i 35-45 min. Tjek centrumstemperaturen, der skal være 75 grader.
- Kartoffelsalat: Pisk cremefraiche og kærnemælk sammen med citronsaft og sennep, og smag til med salt og peber.
- Skær kartoflerne i mundrette stykker. Pil og hak rødløget. Halvér agurken på langs, og skrab kernerne ud. Skær agurken i små stykker. Skyl cherrytomaterne, og skær dem i halve. Rens radiserne, og skær dem i små stykker. Skyl og hak persillen.
- Bland kartofler og grøntsager med dressingen, og smag til. Tilsæt persille, og servér med de friskstegte kyllingelår. Giv evt. citronbåde til.