Undgå den lange stund ved stegepanden, og bag i stedet pandekagedejen i en bradepande i ovnen. Den hæver op og bliver til en luftig, tyk pandekage, der kan skæres ud som en kage og som smager skønt med pisket cremefraiche og hjemmelavet blåbærsyltetøj.
Kom ingredienserne i en lille gryde, og kog det op. Lad det simre i ca. 10 minutter under omrøring.
Hæld det i et skoldet glas, og lad det afkøle.
Pandekagedej
Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Stil samtidig en form på ca. 30 x 22 cm i ovnen, og lad den varme op.
Blend alle ingredienserne sammen i en blender i 1 minut.
Når ovnen er varm tages formen ud, og smørret kommes i formen, så det kan smelte. Hæld derefter dejen i, og bag kagen i ca. 30 minutter, til den er gylden.
Pisket cremefraiche
Kom cremefraiche og vaniljesukker i en foodprocessor, og blend til det er luftigt og fast.
Skær den lune pandekage i passende stykker, og server med pisket cremefraiche og blåbærsyltetøj.
Tip
Tilføj ekstra bær ved at fordele f.eks. kirsebær eller andre bær i bunden af den varme form med smør, og fordel pandekagedejen over. Bag på samme måde. Pynt kagen med et drys flormelis inden servering.
Om Frederikke Wærens
Frederikke Wærens er influencer, kogebogsforfatter og opskriftsudvikler. Følg hende på Instagram @frederikkewaerens.