vegetarret

Pasta med citron, grønt & tomat

Mættende ret med masser af power. Perfekt til dig, der har lyst til en kødløs dag.

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    400 Kcal
  • Fedt:
    18 %
  • Protein:
    21 %
  • Kulhydrat:
    61 %

4

Ingredienser

  • 1 spsk kokos- eller olivenolie
  • 1 hakket løg
  • 2 fed finthakkede hvidløg
  • 2 spsk groftreven frisk ingefær
  • 1-2 spsk finthakket frisk gurkemejerod eller 1 tsk gurkemeje
  • 1-2 udkernede, finthakkede chilier
  • 2 dåser flåede, hakkede tomater
  • tyndskåret skal af 1 ubehandlet citron
  • 1 dl små røde linser
  • 4-5 dl grønsagsbouillon
  • 1 tsk flaget havsalt
  • peber
  • evt. lidt sukker
  • 1 stor håndfuld broccolibuketter, simonekål eller grøn blomkål
  • 1 mellemstor courgette i tern, stave eller lange bånd
  • 125 g grønne bønner
  • 150-200 g kogt fuldkornspasta
  • Servering:
  • 1 dl græsk yoghurt
  • basilikum eller koriander

Sådan gør du:

  1. Varm olien og sauter løg, hvidløg, ingefær, gurkemeje samt chili under omrøring i 1-2 minutter. Kom tomater, citronskal samt linser og bouillon i gryden og lad det hele snurre i 15-20 minutter under låg. Rør grønsagerne i og kog videre i 6-7 minutter. Vend den kogte pasta i mod slutningen og varm det hele godt igennem. Smag retten til og server den med iskold yoghurt og friske krydderurter.
  2. Tip! Det er klart det bedste valg at købe ubehandlede eller økologiske citroner, når man vil bruge skallen. Alternativt kan man skrubbe de behandlede citroner under den varme hane med en god stiv børste.