Pitabrød med stegt kotelet
Arbejdstid: 15 min.Bagetid: 2 min.Ikke fryse-egnet
2 personer
Ingredienser
- 2 pitabrød
- 1 stegt kotelet, bøf eller kyllingebryst
- 1/4 agurk
- 1/2 rød peberfrugt
- 1 dl græsk yoghurt
- 1/4 tsk tørret oregano
- evt. hvidløg
- salat
- salt og peber
- Halver agurken på langs og skrab kernerne ud. Skær agurk og peberfrugt i små tern.
- Rør yoghurt sammen med oregano, salt og peber og smag evt. til med lidt hvidløg.
- Vend grønsagstern i. Lun pitabrødene og fyld dem med salatblade, yoghurtsalat og kødet i tynde skiver.
- Pak ind i film eller madpapir.