Pizza med kartoffel og chorizopølse

Pizza med kartoffel og chorizopølse

Pizza er en sikker succes - her tilberedt med kartoffel og en lækker chorizopølse.

2 personer

Ingredienser

  • Arbejdstid: 10 min.
  • Bagetid: 15 min.
  • Fryse-egnet
  • 1 pakke færdig pizzadej, 400 g
  • ½ spsk jomfruolivenolie
  • 400 g kogte kartofler
  • 100 g revet ost
  • 75 g chorizopølse
  • frisk koriander eller basilikum

  1. 1. Tænd ovnen på 250 grader. Rul dejen ud på en bageplade med bagepapir og pensl den med olivenolie.
  2. 2. Mos kartoflerne let og vend dem sammen med ost og pølse, der er skåret i tynde skiver. Fordél fyldet på dejen og bag pizzaen 12-15 min.
  3. 3. Drys med frisk koriander eller basilikum og servér straks.
  4. Tip: Lav din egen pizzadej: Rør 15 g gær ud i 2 dl lunkent vand og tilsæt 300 g pizzamel, 1 spsk olivenolie og 1 tsk salt. Ælt dejen 5-10 min. og lad den hæve til dobbelt størrelse — ca. 1 time.