Porcherede pærer med butterscotch, crumble og vaniljeis. Serveret på hvide tallerkner, der står på en lyserød dug.

Pocherede pærer med butterscotch, crumble og vaniljeis

Butterscotch er en nem måde at lave en slags karamelsauce på, hvor man ikke skal være nervøs over sukker der brænder på. I stedet bruger man muscovadosukker – det kunne også være brun farin – som har sin fyldige rørsukkersmag fra melasse.

Personer:

Total: 45 minutter

Ingredienser

Porcherede pærer

  • 4 pærer
  • 4 dl vand
  • 250 g rørsukker
  • 500 g vaniljeis

Crumble

  • 50 g hvedemel
  • 50 g lys muscovadosukker
  • ½ tsk kanel
  • 50 g koldt smør
  • 50 g havregryn
  • 50 g mandler, grofthakkede

Butterscotch

  • 50 g smør
  • 200 g lyst muscovadosukker
  • 1½ dl piskefløde
  • ½ tsk groft salt

Fremgangsmåde 

Skræl pærerne. Kom vand og rørsukker i en gryde, og varm det op, så sukkeret smelter. Kom pærerne i, og lad dem simre i sukkerlagen i 15 minutter. Lad dem trække i sukkerlagen, mens de køler ned. Dette kan gøres dagen før. Bare lad pærerne blive i lagen, men sæt dem på køl.

Crumble: Bland hvedemel med muscovadosukker og kanel. Smuldr det kolde smør i og kom så havregryn og grofthakkede mandler i. Smuldr det sammen og pres det lidt sammen, så der dannes små klumper. Kom det i en lille bradepande og bag det ved 180°C i 15 min. til crumblen er gylden og sprød. Lad det køle af. 

Til butterscotch kommes alle ingredienser i en gryde. Smelt det sammen og lad det småkoge i 5 min. Sluk for varmen. Butterscotchen bliver tyk, når den køles ned, men den er nem at varme op igen, så lav den endelig på forhånd. 

Servér de pocherede pærer med en vaniljeis, crumble og lun butterscotchsauce.

Tip:  Prøv med pecannødder i stedet for mandler.