snacks

Porrer med mynte og vagtelæg

Det smager af forår! Trine Hahnemann har taget forskud på de sprøde smagfulde porrer i denne lækre ret med mynte og vagtelæg.

4

Ingredienser

  • 20 små spæde forårsporrer
  • 2 skiver daggammelt brød
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 spsk hakket mynte
  • 12 kogte vagtelæg.
  • Dressing:
  • 2 spsk dijonsennep
  • 4 spsk vindruekerneolie
  • 2 spsk eddike
  • 1 tsk sukker
  • salt og friskkværnet peber.
  • Pynt:
  • violer

Sådan gør du:

  1. Damp porrerne i letsaltet vand i 3 minutter, skyl dem i koldt vand, og dryp dem derefter godt af.
  2. Skær brødet i små tern, og smuldr dem med hænderne. Steg „krummerne“ gyldne i olie på en pande, drys med salt og peber. Tag dem af panden, og køl dem ned på et stykke køkkenrulle. Når de er kolde, vendes de med mynte.
  3. Pil og halvér vagtelæggene. Anret porrerne på et fad, og fordel brødkrummer og æg henover.
  4. Pisk dressingen sammen, og fordel den jævnt over anretningen, og pynt evt. med violblomster.
  5. Tip: Kan du ikke få små porrer og anvender almindelige, kan du flække de dampede inden anretning. Eller bruge forårsløg.