Rabarber

Rabarbersirup

Den smukke sirup kan bruges til både saft og desserter.

RABARBERSIRUP

Tid: ca. 45 min.

(ca. 1 l)

1 kg rabarber

10 klaser hyldeblomster

1 kg sukker

½ l vand

1 stang vanilje

atamon

1. Rengør rabarberne, og skær dem i små stykker. Klip stilkene af hyldeblomsterne.

2. Hæld rabarber, hyld, sukker og vand i en gryde. Halver vaniljestangen, og skrab kornene ud. Kom korn og stænger i gryden, og kog op. Lad det simre i 20 minutter, til rabarberne er kogt helt

ud.

3. Si saften, og kog den, til den har konsistens som sirup. Skold en flaske, skyl den evt. i atamon, og hæld siruppen på.

TIP

Rabarber kan let fryses i små stykker og tøs op til marmelade, kompot og kager. De sene sorter er mest egnede til frysning.

RABARBERSIRUP MED PROSECCO

En fantastisk velkomstdrink!

Hæld ca. ½ spsk. sirup i et glas, og fyld op med prosecco. Server med isterninger, og pynt med små rabarberstængler.

► SE OGSÅ: Råsyltede rabarber

► SE OGSÅ: Rabarber-jordbærmarmelade

► SE OGSÅ: Lækker rabarber-cheesecake