Rabarbertrifli med creme
Mhhh lav en lækker dessert med sommerens rabarber og creme.
4 personer
Ingredienser
- Arbejdstid: 30 min.
- Kogetid: ca. 5 min.
- Trækketid: midst 1 time
- Ikke fryse-egnede
- Rabarberkompot:
- 325 g rabarberstilke (uden blade)
- 125 g sukker (evt. mørkt rørsukker)
- evt. ½ stang vanilje
- Triflicreme:
- ½-1 vaniljestang (afhængigt
- af sort og størrelse)
- 2½ dl sødmælk
- 25 g sukker (+ lidt til drys)
- 3 æggeblommer (pasteuriserede)
- 25 g majsstivelse (maizenamel)
- 1 dl piskefløde (letpisket flødeskum)
- Til triflien:
- ca. 16 makroner
- 1 dl portvin
- Drys:
- 2-3 spsk pistacienøddekerner
Sådan laver du rabarbertrifli med creme
- Rabarberkompot: Skær bladene og lidt af foden på rabarberstilkene væk og skyl dem. Skær dem ud i mindre stykker og læg dem i et ovnfast fad. Bland rabarberstykkerne med sukker og tilsæt evt. kornene af vaniljestangen og den tomme stang. Dæk fadet med sølvpapir, og sæt det i ovnen i 15-20 min. ved 200 grader, til rabarberne er møre, men ikke mosede.
- Triflicreme: Flæk vaniljestangen og kom kornene og den tomme vaniljestang i en gryde med mælk, sukker, æggeblommer og majsstivelse. Pisk det godt sammen. Kog cremen under omrøring i ca. 4 min. Si cremen over i en skål. Drys cremen med sukker, så den ikke trækker skind. Sæt den i køleskabet. Når cremen er kold, fjernes vaniljestangen, og cremen vendes med letpisket flødeskum.
- Saml rabarbertriflien: Læg makroner i bunden af et portionsglas og hæld lidt portvin over. Læg et lag rabarberkompot på og lad det trække 1 times tid. Læg kold triflicreme øverst i glasset og drys med hakkede pistacienødder og servér straks.