Rabarbertrifli med orangesmag

Rabarbertrifli med orangesmag

Tør du prøve denne lækre rabarbertrifli med et snert af orangesmag?

4-6 personer

Rabarbertrifli med orangesmag

  • 350 g rabarber
  • ½ dl vand
  • 150 g sukker
  • 2 tsk. reven usprøjtet
  • appelsinskal
  • Desuden:
  • 12 makroner
  • ½ dl Grand Marnier eller appelsinsaft
  • Creme:
  • 1 stang vanilje
  • 2 æggeblommer
  • 3 spsk. sukker
  • 3 dl fløde
  • 1 spsk. majsstivelse
  • Pynt:
  • flødeskum

  1. Skær rabarberne i 1 cm tykke skiver. Kom dem i en gryde med vand, sukker og appelsinskal. Kog dem langsomt op. Når rabarberne er møre, kommes kompotten i en skål, der kan tåle varme, og afkøles.
  2. Knus makronerne groft, og fordel dem i 6 dessertglas. Dryp med Grand Marnier.
  3. Skrab kornene ud af vaniljestangen. Pisk æggeblommer og vaniljekorn sammen med sukkeret i en lille gryde. Rør fløden og majsstivelsen i. Kog cremen op, til den bobler, mens der hele tiden røres. Lad det småboble ca. 1 min., mens der hele tiden røres. Kom cremen i en skål, og drys med lidt sukker. Afkøl cremen.
  4. Kom rabarberkompot og creme over makronerne. Pynt med flødeskum.