Ristet laks med nektarin-salsa

Ristet laks med nektarin-salsa

Her serveres den friske salsa sammen med laks, men du kan sagtens sætte den til grillstegte svinekoteletter eller kylling istedet.

(2 personer)

Ingredienser

  • Arbejdstid: 20 min.
  • Stegetid: 8 min
  • Ingredienser:
  • 2 laksekoteletter (a 175-200 g)
  • ½ tsk. paprika
  • salt og peber
  • ½ spsk. olie
  • Salsa:
  • 2 nektariner
  • 1 snackpeber
  • 1 frisk chili
  • ½ rødløg (eller 1-2 forårsløg)
  • 1 fed hvidløg
  • 1 lime
  • 1 tsk. sukker
  • ½ tsk. salt
  • frisk koriander
  • Tilbehør:
  • grøn salat
  • nye kartofler, brød eller kogte ris

  1. Salsa: Vask nektarinerne, udsten dem, og skær dem i små terninger. Rens peberfrugten, og skær den i terninger.
  2. Befri chilien for frø og mellemvægge, og hak den fint. Pil og hak rødløg og hvidløg. Vend det hele sammen, og tilsæt fintrevet limeskal, 1 spsk. limesaft, sukker, salt og koriander.
  3. Lad salsaen trække i 20 min.
  4. Krydr laksestykkerne med paprika, salt og peber, og steg dem på en varm pande med olie eller på en varm grill i 3-4 min. på hver side.
  5. Servér laks med salsa og det valgte tilbehør.