Rødvinssauce med timian og svampe
En klassiker, som de fleste kan lide.
Ingredienser
- 200 g champignon
- 2 skalotteløg
- 3 dl rødvin
- 5 dl kraftig kalvebouillon
- 2 kviste timian
- 1 ½ dl piskefløde
- salt og peber
- evt. lidt maizena
- lidt ekstra rødvin.
Sådan gør du
- Rens champignonerne, og skær dem i små stykker. Steg champignoner og skalotteløg i en gryde nogle minutter, hæld rødvin ved og lad det simre ved jævn varme til der er ca. 1 dl vin tilbage i gryden.
- Tilsæt kalvebouillon og timian, og lad det simre videre i 15 minutter. Kom piskefløde i, og kog, til konsistensen bliver let cremet og smagen god. Jævn evt. med lidt maizena, hvis du ikke synes, saucen bliver tyk nok. Krydr med salt, peber og lidt ekstra rødvin. Saucen her er god til de fleste stege, f.eks. denne oksemørbrad.
- Få mere inspiration til lækker mad på ALTfordamerne.dk/opskrifter