Røget laksesalat med peberrod
Denne laksesalat smager godt på ristede fluteskiver eller ristet rugbrød. Laksesalaten er et sikkert hit på frokostbordet og er tilmed nem at lave.
4 personer
Ingredienser
- 200 g røget laks, gerne i et helt filetstykke
- 1 dl god mayonnaise
- ½ dl cremefraiche 18 %
- 2 spsk. fintreven peberrod
- 1 spsk. skalotteløg i små tern
- 2 tsk. dijonsennep
- 1-2 spsk. kapers
- salt og peber
Pynt:
- lidt ekstra kapers
- brøndkarse eller dild
Sådan gør du:
- Skær fisken ud i små tern. Undgå mørke hinder, de smager ikke godt.
- Kom mayonnaise, cremefraiche, peberrod, løg, sennep og kapers i en skål.
- Vend laksen i, og smag til med salt og peber.
- Pynt med kapers og brøndkarse.