Sådan laver du romkugler af julens rester
Brug dine julerester til at lave lækre romkugler. Her tryller vi resterne af julens konfekt, julesmåkagerne og tørrede frugter til nogle skønne romkugler. Få opskriften på romkugler af julerester her
20 stk. romkugler
Total:30 minutter
Ingredienser
Det skal du bruge:
- 200 g chokolade og/eller nougat
- 125 g marcipan, marcipankonfekt, mandler og/eller nødder
- 125 g dadler, figner og andet tørret frugt
- 75 g rester af småkager, kage eller kiks
- 3 spsk. marmelade eller syltetøj
- 1-2 spsk. mørk rom
- Pynt:
- krymmel, kokosmel, hakkede nødder eller frysetørrede bær
Sådan laver du romkugler af dine julerester
- Smelt chokolade og/eller nougat over et varmt vandbad.
- Hak marcipan, konfekt, mandler og nødder i en foodprocessor.
- Fjern evt. sten fra de tørrede frugter, og hak frugten i en foodprocessor.
- Hak også kagerester eller kiks.
- Bland marcipan, frugt og kagerester godt sammen med marmelade og rom. Tilsæt den smeltede chokolade/nougat, og sæt massen i køleskabet i 30 min.
- Form massen til ca. 24 kugler, og tril dem i det ønskede drys. Sæt kuglerne i køleskabet i mindst 30 min.
- Opbevar romkuglerne i en kagedåse.