Lækre rosinboller med pære
Kvik de klassiske rosinboller op ved at tilsætte revet pære i dejen - Mums!
15 stk.
Ingredienser
- 100 g smør
- 3 dl mælk
- 25 g gær
- 50 g sukker
- ½ tsk. salt
- 1 æg
- 1½ dl reven pære med skræl
- 50 g rosiner
- ca. 600 g hvedemel
- 1 sammenpisket æg til pensling
- 3-4 spsk. perlesukker
Sådan gør du:
- Smelt smørret, og tilsæt mælken. Når det er lunkent, røres gæren ud heri.
- Tilsæt sukker, salt, æg, pære og rosiner.
- Tilsæt hvedemelet og ælt dejen sammen, den må endelig ikke blive for tør.
- Lad dejen hæve ca. 1 time.
- Form 15 boller, og lad dem efterhæve 20 min.
- Pensl med æg, og drys med perlesukker.
- Bag bollerne ved 200 gr. i ca. 15 min.