Roulade med friske hindbær

Roulade med friske hindbær

En klassisk roulade med friske hindbær. Ønsker man en anden form for bær, kan man nemt erstatte hindbærene.

16 skiver

Ingredienser

  • Dej:
  • 3 æg
  • 90 g sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 90 g hvedemel
  • ¾ tsk. bagepulver
  • 75 g smeltet smør
  • 40 g mandelflager
  • Desuden:
  • 250 g hindbær
  • 100 g flormelis
  • 2½ dl flødeskum eller 1 portion hvid chokocreme (se bokstekst)
  • Pynt:
  • lidt mandelflager og revet, usprøjtet citronskal

Sådan gør du

  1. Pisk æg, sukker og vaniljesukker skummende. Kom hvedemel blandet med bagepulver i. Pisk dejen ca. 1 min. Pisk det smeltede smør i.
  2. Smør dejen ud på bagepapir på en bageplade i en firkant 28x35 cm. Drys mandelflager over. Bag rouladen i ovnen ved 200 gr. i ca. 7-8 min., til den er gylden og gennembagt. Drys sukker på et andet stykke bagepapir.
  3. Læg rouladen herpå med oversiden nedad, og fjern det første stykke bagepapir. Læg et fugtigt men hårdopvredet rent viskestykke over.
  4. Mos skyllede og afdryppede hindbær med flormelis. 4. Fordel hindbærmosen over bunden. Rul sammen til en roulade. Server rouladen med flødeskum.

Hvid chokocreme

100 g hvid chokolade 

2 pasteuriserede æggeblommer

50 g sukker

2½ dl piskefløde

Sådan gør du:

  1. Hak den hvide chokolade fint, og smelt den over vandbad eller i mikroovn. 
    Pisk æggeblommerne med sukkeret, til det er cremet. Vend lidt af æggecremen i chokoladen, og rør nu chokolademassen i æggecremen.
  2. Pisk fløden til skum, og vend den i choko-æggecremen.