Rucola med gedeost, tomater, ristede mandler og balsamicohonningdressing
SANDRA OM RETTEN: Noget af det bedste i det italienske køkken er antipasti – forretterne. Og denne salat er en af mine favoritter. Når jeg laver mad til gæster, foretrækker jeg uden tvivl at sammensætte en menu af en masse antipasti frem for en traditionel trerettersmenu.
2
Ingredienser
- 1 bakke rucola, skyllet og slynget
- 3-4 blade radicchiosalat, skyllet og slynget
- 2 aflange tomater, skåret i stave
- ½ agurk, skåret i stave
- 150 g gedeost, gerne de små gederuller, der ligger i olie, fra Thiese
- 2 spsk ovnbagte tomater
- 1 spsk tørristede mandler, grofthakkede
Sådan gør du:
- Lav først dressingen. Balsamico, æblecidereddike, honning, ½ tsk salt og et par kværn peber piskes (eller rystes) sammen, olien tilsættes, og der smages til med honning og evt. ekstra salt. Alle ingredienserne blandes let med ca. 1/3 af dressingen og serveres med det samme. På grund af rucolaen falder denne salat hurtigt sammen og egner sig derfor ikke til at stå i længere tid. Gem resten af dressingen, så har du til en dag, hvor det skal gå hurtigt.