Sådan laver du carbonara med alt godt fra spisekammeret

Sådan laver du carbonara med alt godt fra spisekammeret

2

Ingredienser

  • 1-2 løg
  • 1 porre eller 2-3 forårsløg
  • 3 fed hvidløg
  • 6 soltørrede tomater i olie eller tørrede
  • 3 spsk olivenolie
  • 200 g spaghetti
  • salt og peber fra kværn
  • 3 æg
  • 2-3 spsk fløde, hvis du har det (ellers lidt vand)
  • 50 g friskrevet parmesanost eller grana padano-ost
  • lidt bredbladet, hakket persille til pynt

Sådan laver du carbonara med alt godt fra spisekammeret

  1. Rens løg, porre og hvidløg, og hak eller skær i ringe, som du synes. Skær soltørrede tomater i strimler.
  2. Kog pastaen 2 min mindre, end der står på anvisningen på pakken, (ca. 7 min) i saltet vand.
  3. Imens steges grøntsagerne ved middel varme i olie på en stor pande. Når pastaen er klar, hældes vandet fra, men gem 2-3 dl af kogevandet.
  4. Pisk æggene sammen med lidt vand og revet ost. Kom friskkværnet peber på panden, men vent med salt til til sidst. Vend den kogte pasta op på panden, og lad den stege med.
  5. Kom kogevandet ved lidt ad gangen, så det jævner, og pisk med gaffel æggemassen op på panden, så den lægger sig rundt om hver pasta. Smag til, og drys med persille, eller vend persillen i sammen med æggene, så den også lige får varme.