Opskrift på salat med belugalinser og gedeost

Salat med belugalinser og gedeost

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    574 Kcal
  • Fedt:
    29 %
  • Protein:
    19 %
  • Kulhydrat:
    52 %

4

Total:30 minutter

Ingredienser

  • 200 g belugalinser eller Puy-linser
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 spsk hvidvinseddike
  • 1 spsk finthakket frisk basilikum
  • salt, peber
  • 2 rødløg
  • 100 g semi dried tomater
  • 2 avocado
  • citronsaft
  • 100 g gedeost
  • spæde salater
  • 200 g groft brød.

Sådan gør du

  1. Kog linserne i ca. 15 min. i letsaltet vand og skyl godt i koldt vand.
  2. Pisk olie, eddike og basilikum sammen og krydr med salt og peber.
  3. Vend linserne i dressingen og lad dem trække lidt.
  4. Skær rødløgene i tynde skiver og bland løg og tomater sammen med linserne.
  5. Halvér avocadoerne, fjern stenene og skær avocadokødet i skiver. Dryp straks med citronsaft.
  6. Bræk osten i mindre stykker og bland dem og avocadoerne i linsesalaten.
  7. Drys med masser af salat og server med brød.

Tip

Gedeosten kan også erstattes med en anden fast ost, der kan brækkes i stykker.