Salat med gulerødder & grillet majs
Den røgede smag fra majsene passer fint til gulerøddernes sprøde sødme, og dressingen er himmelsk...
2-3
Ingredienser
- 2 store friske majskolber, renset for blade og tråde
- 1 klat jomfrukokosolie
- revet skal og saft af 1 økologisk lime
- 1⁄2 frisk chili, hakket fint
- 1 tsk ahornsirup eller honning
- 1⁄2 tsk havsalt
- 1⁄2 tsk stødt spidskommen
- 1 spsk koldpresset olivenolie
- 3 mellemstore lilla gulerødder, i tynde skiver
- 4 mellemstore forårsløg, i tynde skiver
- 1 lille bdt. friske koriander, hakket
- røget havsalt
- SÅDAN GØR DU: Tænd din udendørs grill, eller opvarm en smedejernspande, til den er glohed. Pensl majskolberne med den smeltede olie, og grill dem, til de er møre og let brændte. Lad dem køle lidt af. Skær kernerne af kolberne, og kom dem i en stor skål.
- Kom limeskal og -saft, finthakket chili, ahornsirup, havsalt, spidskommen og olivenolie i en lille skål, og pisk det sammen. Kom gulerødder, forårsløg og koriander i skålen med majskerner. Hæld dressingen over, og vend grønsagerne i den. Lad det trække i mindst 10 minutter. Drys med røget havsalt, og server.