Salat med laks og avokado

Salat med savojkål, laks og avokado

Salaten indeholder sunde fedtstoffer fra både laks, nødder og avokado. Spis den til frokost og aften.

4 personer

Ingredienser

  • ½ savojkål, ca. 350 g 
  • 1 avokado
  • 2 spsk valnødder
  • 4 laksefileter, ca. 400 g
  • salt og peber
  • Dressing:
  • 2 tsk olivenolie
  • saft fra 1 lime
  • ca. 10 g ingefær, finthakket eller revet
  • salt

Sådan gør du:

  1. Skær savojkål i meget tynde strimler. Skær kødet fra avokadoen i små tern, og vend dem sammen med kål og grofthakkede valnødder. Steg laksefileterne på en varm pande i ca. 4-5 minutter på hver side, og krydr dem med salat og peber.
  2. Rør ingredienserne til dressingen sammen, og vend den godt rundt i salaten.
  3. Inden servering brækkes laksen ud i små stykker og fordeles ovenpå salaten. Du kan også servere laksen ved siden af.
  4. Tip! Savojkål kan erstattes af andre typer kål, f.eks. spidskål, hvidkål eller rosenkål.
  5. Energi pr. person: 300 kcal, fedt 57%, protein 30%, kulhydrat 13%