Salat med stegt pighvar, sprød serrano og pærer

Salat med stegt pighvar, sprød serrano og pærer

Et moderne twist på den klassiske forret med fisk.

6

Ingredienser

  • 400-500 g pighvarfilet eller anden fisk, f.eks. helleflynder, slethvar eller rødtunge
  • 4-5 skiver serrano- eller parmaskinke
  • 2 små pærer
  • 1 julesalathoved
  • ½ bakke blandet salat med rucola
  • 1 skalotteløg snittet i tynde skiver
  • 1 lille håndfuld krydderurter, f.eks. kørvel og purløg
  • 2-3 spsk citronsaft
  • 2½ spsk olivenolie
  • salt og peber
  • Pynt: lidt ekstra krydderurter.

Sådan gør du:

  1. Skær fisken i brede strimler.
  2. Steg serranoskinkeskiverne sprødt på en pande med olivenolie, og knæk efterfølgende den sprøde skinke i mindre stykker. Skær pærerne i kvarter. Fjern og kassér kernehuset, og skær det i skiver.
  3. Snit julesalaten i små stykker, og bland dem med pærer, salat, skalotteløg, krydderurter, citronsaft, olivenolie, salt og peber.
  4. Anret salaten på tallerkner eller et fad og kom stegt fisk henover. Drys med sprødstegt serranoskinke og lidt ekstra krydderurter.
  5. Få mere inspiration til lækker mad på Altfordamerne.dk/opskrifter

Tip:

Serranoskinke kan byttes ud med sprødstegt bacon i små tern. Og hvis du elsker at få torsk nytårsaften, kan denne salat også trylles om til salat med bagt torsk og sprød serranoskinke. Servér salaten sammen med et stykke bagt torsk og rør f.eks. en dressing af 1½ dl cremefraiche 18 %, ½ tsk dijonsennep, lidt citronsaft og ½-1 spsk revet peberrod, salt, peber og servér til.