Slankende aftensmad: Marokkanske kødboller med blomkålsris
Få opskriften på Healthy Skinny Bitch' slankende kødboller i tomatsovs, hvis du ønsker at tabe dig.
Næringsindhold
- Energi pr. person:320 Kcal
- Fedt:12 %
- Protein:33 %
- Kulhydrat:24 %
4 portioner
Ingredienser
- Kødboller
- 400 g hakket oksekød 3-6 %
- 1 æg
- 2 stilke koriander
- friskhakket persille
- 2 friske røde chili
- Tomatsovs
- 1 glas tomatsauce
- 2 tsk spidskommen
- 1 spsk kanel
- 2 tsk fennikelfrø
- 2 tsk chiliflager
- 2 tsk oregano
- Blomkålsris
- 2 store blomkålshoveder
- 2 friske chilier
- 2 fed hvidløg salt og peber
Sådan laver du slankende kødboller i tomatsovs
- Tænd ovnen på 200 grader. Rør kød og æg sammen i en skål og form farsen med en ske til små kødboller.
- Varm en pande op med lidt olivenolie og steg kødbollerne på panden. De behøver ikke at være helt gennemstegt, da de skal i ovnen bagefter.
- Kog tomatsovsen op med krydderierne i og lad den koge 2-3 minutter. Kom kødbollerne i tomatsovsen og lad retten simre ved lav varme, til kødbollerne er næsten færdige.
- Kom kødbollerne i et ovnfast fad, dæk med tomatsovs og lad retten stege færdig i ovnen i 10 minutter.
- Tag retten ud af ovnen og pynt med frisk koriander, hakket persille og fintskåret chili.
- Lav blomkålsrisene, mens kødbollerne er i ovnen. Hak chili og hvidløg. Blend blomkålshovederne og rør det sammen med chili og hvidløg.
- Kom det hele på en bradepande beklædt med bagepapir og bag det i ovnen, til det er gyldent, ca. 30 minutter.