Bag fine små blomsterkranse
(10 stk.)
Små blomsterkranse
- 90 g smør
- 100 g sukker
- 1½ tsk. stødt ingefær
- 190 g hvedemel
- ½ æg
- Rør smør og sukker godt sammen. Bland ingefær, hvedemel og ½ sammenpisket æg. Dejen kan blandes i en foodprocessor. Pak dejen i plastfilm, og lad den hvile i køleskab ca. 30 min.
- Udrul dejen tyndt, og udstik en masse små blomster. Tegn 6-8 cirkler med en diameter på 8 cm på bagepapir. Vend papiret om på en bageplade.
- Læg blomsterne på cirklerne, de skal lappe over hinanden og danne en cirkel. Bag kagerne ca. 15-18 min. ved 160 gr. På midterste ovnribbe, til de er gyldne. Lad kransene køle af, og sigt flormelis over.