Hjemmelavede snegle

Snegle i fad med æble og lakrids

Når sneglene bages i fad, er du sikker på, at remoncen bliver i sneglene og ikke ender på bagepladen.

Snegle i fad med æble og lakrids

Tid: ca. 30 min. plus hæve- og bagetid

(ca. 15 stk.)

2 dl mælk

1½ dl koldt vand

25 g gær

4 store æbler (ca. 300 g revne

æbler)

2 tsk. salt

1 spsk. lakridssirup

650-700 g hvedemel

Lakridsremonce:

200 g smør

100 g muscovadosukker

1 spsk. lakridspulver

150 g flormelis og lidt kogende

vand

1. Lun mælken, og hæld den i en skål. Tilsæt vand, og opløs gæren heri.

2. Riv æblerne på den grove side af rivejernet. Kom revne æbler, salt og lakridssirup i væsken. Ælt hvedemel i lidt ad gangen, og ælt dejen, til den er sammenhængende, men stadig lidt klistret.

3. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i ca. 30 min. Slå dejen ned på et meldrysset bord – den er lidt klistret og kan godt være lidt svær at arbejde med, men det giver en bedre smag, at dejen

ikke er for tør af mel. Rul dejen ud til et rektangel på 30 x 40 cm.

4. Rør smør med muscovadosukker og lakridspulver. Smør remoncen på dejen, og rul den sammen som til en roulade. Skær dejen i skiver på ca. 2 cm’s tykkelse, og fordel dem i en form  beklædt med bagepapir. Lad dem hæve tildækket 15 minutter.

5. Bag sneglene i forvarmet ovn ved 200 grader i 15-20 min., til de er gyldne. Afkøl sneglene. Rør flormelis med kogende vand, og dekorer sneglene med glasur.

► SE OGSÅ: 4 opskrifter på hjemmelavede snegle

► SE OGSÅ: Dobbelt op chokoladelagkage

► SE OGSÅ: 5 lækre opskrifter på kager uden mel