Snurrer med pesto og parma
Snurrer er blevet ret populære de seneste år. De kan varieres med forskelligt fyld, så her får du opskriften på en skøn version med pesto og parma.
14 stk.
Ingredienser
- 25 g gær
- 2 dl sødmælk
- 2 æg
- 1 tsk. salt
- 100 g smør
- ca. 500 g hvedemel
Fyld:
- 100 g pesto, god færdigkøbt
- 100 g parmaskinke
Sådan gør du:
- Lun mælken i en gryde eller i mikroovnen, den skal kun være lunken. Udrør gæren i mælken.
- Kom æg og salt i. Smuldr smørret i hvedemelet. Bland gærblandingen og melblandingen, og ælt dejen meget smidig.
- Stil dejen til hævning tildækket ca. 1 time.
- Bland pesto og parmaskinke skåret i små tern.
- Rul dejen ud til et rektangel på et meldrysset bord (30 x 42 cm). Smør fyldet på. Fold 1/3 af dejen ind over fyldet. Fold den anden tredjedel ind over, så alt fyldet nu er helt lukket inde.
- Rul forsigtigt ud til en bredde på ca. 22-25 cm. Skær i 3 cm brede strimler. Sno strimlerne. Den ene ende snos to gange rundt om den modsatte hånds pege- og langefinger, og den ene ende stoppes ned i midten. Eller saml dem bare i en ring.
- Læg dem på en bageplade. Lad snurrerne efterhæve 15 min.
- Bag snurrerne på midterste ovnribbe i ca. 15-18 min. ved 200 gr.
Flere lækre opskrifter på snurrer
-
Nemme & lækre kardemommesnurrer: Sådan bager du dem selv
-
Minisnurrer med tapenade & mandler
-
Klassiske kanelsnurrer - sådan bager du dem selv
-
Snurrer med hvid chokolade og lakrids
-
Snurrer med Nutella - Mums!
-
Lækre julesnurrer: Safran-snurrer med marcipanfyld
-
Blåbærsnurrer
-
Lækre nybagte julesnurrer
-
Kanelsnurrer med rosiner og marcipan
-
Speltsnurrer med daddel- & birkesfyld
-
Snurrer med pesto og parma
-
Snurrer med rabarber og marcipan