Sød juleidé: Marengs med juleglansbilleder
Nemt og hyggeligt bageprojekt med familiens yngste. Her bager vi lækre sprøde marengs og pynter dem med fine juleglansbilleder. Her får du opskriften på fine julemarengs:
ca. 25 julemarengs
Total:1 time 5 minutter
Arbejdstid:20 minutter
Ingredienser
- 3 æggehvider
- 1 tsk citronsaft
- 175 g flormelis
- Pynt: Guld eller sølvstøv
Sådan bager du julemarengs:
- Pisk æggehvider og citronsaft med flormelis, til marengsdejen er sej og stiftpisket.
- Kom marengsdejen i en sprøjtepose med en stjernetyl (spids) og sprøjt toppe på bagepapir.
- Portionen giver ca. 25 marengs. Bag dem 45 min. ved 110 grader i ovnen. Lad dem tørre på bagerist.
- Rør glasur af 1 dl flormels og ca. 1 tsk. vand.
- Kom en lille klat glasur på marengsen og brug den til at ’lime’ glansbilleder med julemotiver på de små marengs.
- Du kan også drysse et fint lag guld eller sølvstøv på de fine marengs.