Sommermenu med et asiatisk twist
SOMMERMAD: Lange lyse aftener og hyggelige snakke i venners selskab. Tag med til vores farverige havefest med inspiration fra Asien, og byd på ribs, rejer og sprøde salater.
Kold hibiscusdrik med lime og citrongræs
Der kan tilsættes en flaske kold hvidvin, men som udgangspunkt er den børnevenlig og passer til alle.
100 g tørrede hibiscusblomster (fås bl.a. hos tante-t.dk)
400 g palmesukker (eller rørsukker)
1 liter vand
2-3 stængler citrongræs
4 dl koncentreret hyldeblomstsaft
ca. 1,5 liter danskvand
__________
1. Kom hibiscusblomster, sukker, vand og citrongræs i en gryde. Bring gryden i kog, og lad det småkoge i 10 minutter. Sigt og afkøl.
2. Fyld isklumper i en bowle sammen med den afkølede hibiscusdrik, hyldeblomstsaft og citrongræs, der er skåret i strimler på langs. Fyld op med danskvand.
TIP: Mange asiatiske råvarer som f.eks. palmesukker og tamarind kan købes hos Shopasia.dk.
__________
Fortsætter på næste side...Server sauce til ...
En af hemmelighederne ved det asiatiske køkken er alle de lækre dips og saucer, der kan bruges til de forskellige retter. Her har vi lavet et udvalg, som smager godt til det hele.
Hoisin dip
8 spsk. hoisinsauce
2 spsk. fishsauce
2 tsk. frisk revet ingefær s
aft fra 1 lime
4 forårsløg i tynde skiver
Rør saucen sammen, og hæld den i små skåle.
Sursød sauce
6 spsk. fishsauce
saft fra 2 lime
1 rød frisk chili, finthakket
1 fed hvidløg, knust og hakket
2-3 spsk. rørsukker
Rør ingredienserne sammen, og smag evt. til med mere sukker eller lime.
Peanutsauce til grillspyd
4 skalotteløg
2 fed hvidløg
3 stilke citrongræs, kun det bløde
2 spsk. jordnøddeolie
200 g ristede peanuts
2 chilier, uden kerner
1 dåse kokosmælk
4 spsk. soja
4 spsk. fishsauce
50 g tamarind, opløst i 2 dl vand (fås hos asiatiske købmænd)
1 spsk. frisk revet ingefær
50 g palmesukker (eller rørsukker)
saft af 1 stor lime
__________
1. Hak løg, hvidløg og citrongræs, og steg det i en tykbundet pande i olie, til løgene er gyldne.
2. Hæld peanuts ved, og steg lidt videre. Kom derefter løgblandingen og alle de øvrige ingredienser i en blender, og blend en cremet sauce. Tilsæt vand eller mere kokosmælk, hvis det er for tykt.
3. Pynt evt. med lidt frisk chili og forårsløg, og server i små skåle.
TIP: Server gerne rigeligt med friske krydderurter som koriander, mynte og thaibasilikum sammen med saucerne som ekstra drys til retterne.Asiatisk coleslaw
1 spidskål
1 spsk. flagesalt
4 skalotteløg
2 spsk. jordnøddeolie
2 spsk. limesaft
1 spsk. sesamolie
__________
1. Snit kålen helt fint. Drys salt over, og vend kålen rundt med hænderne.
2. Snit løgene i fine strimler, og friter dem i jordnøddeolie, til de er gyldne. Lad dem dryppe af på køkkenrulle.
3. Rør sesamolie og lime sammen, hæld over kålen og vend rundt. Drys retten med de ristede løg.Barbecue spareribs
Mange koger ribbene først, men det er ikke nødvendigt, hvis de langtidsteges i ovnen. De kan evt. tilberedes i god tid og så lige vendes på grillen, hvis man synes.
2,5 kg ribben – vælg de magre med meget kød og lidt fedt.
Marinade:
2 dl hoisinsauce
4 spsk. lys soja
4 spsk. shaoxiongvin (eller tør sherry)
2 spsk. brun farin
2 spsk. honning
4 fed knust hvidløg
1 spsk. frisk ingefær
saft fra 2 lime
__________
1. Rør marinaden sammen. Smør ribbenene godt ind, og lad dem trække i marinaden i mindst et par timer.
2. Læg ribbenene på ovnens rist, og sæt en bradepande under med vand i. Steg ribbenene ved 160 grader i mindst en time. Vend dem af og til, og pensl gerne med mere sauce. Kødet skal kunne trækkes af benene med fingrene, så er de færdige. Server med hoisinsauce, jasminris og asiatisk coleslaw.Agurk-radise-relish
En asiatisk version af god gammeldags agurkesalat! Server den som et syrlig-sødt tilbehør til kød og ris.
1 kinaradise eller ræddike, skåret i stave
2 agurker, skåret i små stykker
1 bundt frisk koriander
Dressing:
1½ dl risvinseddike
125 g rørsukker
1 tsk. lys soja
evt. lidt hjulkrone til at pynte med, hvis du har i haven
__________
1. Varm dressingen op i en lille gryde, så sukkeret opløses. Sæt på køl.
2. Hæld den afkølede dressing over grønsagerne, og pynt med masser af frisk koriander og evt. hjulkrone.Sticky chicken wings
Denne marinade kan også bruges til andre udskæringer, hvis du synes, der er for lidt kød på kyllingevingerne.
1 kg kyllingevinger
Marinade:
1 dl hoisinsauce
2 spsk. chilisauce (køb færdig)
4 fed hvidløg, fint hakket
saft fra 2 lime
2 spsk. sesamolie
1 spsk. fint revet ingefær
2 spsk. soja
__________
1. Rør marinaden sammen. Masser den godt ind i kyllingevingerne, og lad dem trække minimum 30 minutter på køl.
2. Fordel vingerne på en bradepande med bagepapir, og steg dem i ovnen ved 200 grader i ca. 25- 30 minutter. Vend undervejs. Server med sursød sauce og hoisindip.Stegte krydrede rejer
Det er en fedtet affære at pille disse rejer, efter de er stegt, men det er al besværet værd. Vil du spare dine gæster for besværet, så fjern skallen og tarmen inden, og husk, at rejerne så skal steges lidt kortere tid.
1 kg store rå tigerrejer med skal
Marinade:
2 spsk. lys soja
4 spsk. fiskesauce
1 rød frisk chili, finthakket
1 spsk. honning
2 fed hvidløg, finthakket
2 spsk. Lingham’s chili (eller lign. chilisauce, der er både sød og stærk)
jordnøddeolie til stegning
limebåde til servering
__________
1. Rør marinaden sammen. Skyl rejerne, og afdryp i en sigte. Tør dem godt med køkkenrulle. Vend rejerne i marinaden, og lad dem trække en halv times tid.
2. Varm jordnøddeolien i en wok eller på en dyb pande. Tag rejerne op af marinaden med en hulske, og steg dem et par minutter på hver side. Tag dem op, og sæt til side.
3. Kom den resterende marinade i wokken, og varm igennem. Hæld saucen over rejerne, og server med limebåde.Nudelsalat med oksekød og cashewnødder
En børnevenlig salat, hvor ingredienserne anrettes hver for sig, så man selv kan blande.
1 flank steak eller andet magert oksekød
Marinade:
2 fed hvidløg, knust og hakket
5 spsk. lys soja
500 g risnudler
1 bakke salat, f.eks. mizuna el.lign. med skarp smag
1 agurk, skåret i strimler
½ rødløg, skåret i meget tynde skiver
1 bundt forårsløg, snittet på langs
100 g cashewnødder, ristet sprøde på en pande
friske koriander, frisk mynte, frisk thaibasilikum
2 lime, skåret i kvarter
Dressing:
1 spsk. honning
2 spsk. risvinseddike
2 spsk. fishsauce
2 spsk. vand
2 spsk. lys soja
2 spsk. sesamolie
2 spsk. vindruekerneolie
1 spsk. limesaft
__________
1. Bland hvidløg og soja, og mariner kødet – det må gerne trække et par timer. Steg kødet på grill eller pande et par minutter på hver side. Lad kødet afkøle pakket ind i stanniol. Skær kødet ud i små stykker til salaten.
2. Hæld kogende vand over risnudlerne, og lad dem stå 6-8 minutter. Sigt nudlerne, og skyl under den kolde hane. Afdryp i sigte.
3. Pisk dressingen sammen. Anret salaten, hæld dressingen over, og server med friske krydderurter og limebåde. Her har vi desuden pyntet fint med lidt morgenfrueblade.Frisk frugt i bærsirup
Siruppen smager vidunderligt på græsk yoghurt, is og andre desserter.
2 vaniljestænger
1 kg bær, f.eks. jordbær, hindbær, ribs
700 g palmesukker (eller rørsukker)
1 tsk. frisk revet ingefær
2 stængler citrongræs, flækket og skåret på langs
1 lime
__________
1. Flæk vaniljestængerne, og skrab kornene ud. Kog bærrene ved svag varme sammen med sukker, ingefær, vaniljekorn og stænger. Når saften er kogt ud, sies den fra bærrene gennem et saftklæde.
2. Kom citrongræs i saften. Kog saften yderligere ind, så den tykner – tilsæt evt. mere sukker.
3. Hæld siruppen på flaske, og lad den køle af. Pres lidt frisk limesaft i ved servering, og hæld den over lidt friskskåret frugt, som afslutning på festmåltidet (hvor ingen alligevel har appetit til en stor fed dessert!).
__________
TILBUD: 4 numre af BoligLiv + To skåle fra Casalinga
LÆS OGSÅ: 4 perfekte picnic-opskrifter
LÆS OGSÅ: 5 salater med smag af sommer