Souvlaki med grønt og lam
Vi serverer selvfølgelig retten med en lækker safranyoghurt og store lune arabiske brød.
Ingredienser
- 300-350 g lammesmåkød i tern
- 1 spsk olivenolie
- 1-2 spsk citronsaft
- 1 tsk tørret oregano
- salt, peber
- 2 løg i både
- 2 udkernede peberfrugter i tern
- evt. et par små, milde chilier
- 8 små tomater
- lidt olie til pensling
- Safranyoghurt
- 2 spsk vineddike 1 spsk vand 1 spsk sukker ½ g safrantråde 1,5-2 dl yoghurt naturel
- 4 arabiske brød
- lime
- SAN GØR DU: Kom lammekødet i en skål, vend det med olie, citronsaft, oregano samt salt og peber. Lad det trække længst muligt, før det sættes på spid med grønsagerne, der er skåret i mindre stykker. Er du til det hotte, så sæt et par chilier med på spiddene. Pensl spiddene med olie, og grill eller steg dem i 3-4 minutter på hver side. Kog vineddike, vand, sukker og safrantråde i en lille gryde, til der er ca. 1 spsk tilbage. Afkøl blandingen, rør den med yoghurten, og smag til med salt og peber.
- Server souvlakierne med safranyoghurt, lune arabiske brød og masser af lime.
- Energi pr. person: 630 kcal, fedt 24%, protein 19%, kulhydrat 57%