Til alle os, der elsker sovs: Nu åbner drømmerestauranten
Elsker du også at fylde din tallerken med sovs? Og synes du også, at en god middag står og falder med en ordentlig sovs? Så vil den nye restaurant ”The Gravy Bar” i Manchester lige være stedet for dig.
Det kan godt være, at de fleste forbinder byen Manchester med noget fodbold og Peter Schmeichel, men nu får den nordengelske by et helt nyt vartegn. En restaurant dedikeret til… sovs. Ja, du læste rigtigt – en helt ny restaurant med sovs, du både kan spise. Og drikke...
Konceptet for The Gravy Bar er såre enkelt: Sovsen er i centrum. Og på menukortet, som allerede er nu er offentliggjort på twitter, kan du se, hvordan du sætter din menu sammen trin for trin. Selvfølgelig vælger du sovsen først.
Og der er et bredt udvalg af sovse at vælge imellem – lige fra den helt klassiske brune sovs, som vor mor lavede den, til en mere eksotisk – og vegetarisk variant med spicy koreanske toner.
Men det er ikke kun på din tallerken, du kan mæske dig i sovs – kigger du på drinks-kortet, vil du opdage, at der udover de klassiske øl og sodavand også kan bestilles, ja du gættede rigtigt: Sovs. The Gravy bar har selvfølgelig også drikke-sovs, så du kan bestille dig et glas sovs til din mad… den lader vi lige stå et øjeblik...
Inden du i vildskab bestiller en flybillet til Manchester, så vær opmærksom på, at restauranten ikke har meldt en endelig åbningsdato klart ud, men det skulle være lige på trapperne. I mellemtiden kan du følge deres fremskridt på twitter her: