Spareribs med fennikel-blommesalat og søde fritter

Spareribs med fennikel-blommesalat og søde fritter

Du skal måske tage en snak med slagteren, hvis du vil have fat i nogle friske kamben uden marinade, så ved du, hvad der er i. Server de saftige spareribs med en frisk salat og fritter af sød kartoffel.

4 personer

Total:2 timer 15 minutter

Arbejdstid:45 minutter

Ingredienser

Spareribs:

  • 1 kg spareribs (kamben med kød – gris eller kalv)
  • 30 g frisk ingefær
  • 5 fed hvidløg
  • 1 rød chili
  • 1 dl vand
  • 2 spsk. farin
  • 2 spsk. sojasauce
  • 1 spsk. lime- eller citronsaft
  • 2 tsk. paprika
  • 2 tsk. groft salt

Sød kartoffel-fritter:

  • 2-3 spsk. olivenolie
  • 1 knsp. cayennepeber eller stødt chili
  • salt og peber
  • 800-900 g sødkartofler

Salat:

  • 2 fennikel
  • 500 g modne blommer
  • 10 g frisk ingefær
  • 1½ spsk. sherryvineddike eller æblevineddike
  • 4 spsk. jomfruolivenolie
  • 50 g ristede valnødder

Sådan gør du:

  1. Spareribs: Tænd ovnen på 160 grader. Fjern hinden på kambenene: Stik skaftet af en teske ind mellem hinden og et ben, og løsn hinden, så du kan få fat, og trække den af. Læg kambenene i en bradepande.
  2. Rens ingefær, hvidløg og chili, og hak dem fint. Bland dem med de øvrige ingredienser, og smør
  3. "sovsen" på begge sider af kødet. Sæt bradepanden midt i ovnen i ca. 1 time, til kødet er mørt.
  4. Flyt bradepanden op i ovnen, og sæt en bageplade på nederste rille. Skru op til 225 grader varmluft.
  5. Sødkartoffel-fritter: Rør olivenolie sammen med krydderier i en stor skål. Skræl sødkartoflerne, og skær dem i både. Vend dem med olien i skålen, og bred dem ud på et stykke bagepapir.
  6. Flyt dem ind på den varme bageplade, og bag dem i ca. 20 min. Vend dem med en palet, og bag dem i ca. 10 min. mere, til de er gyldne og møre. Tjek og vend også spareribs.
  7. Salat: Rens fennikel, og snit dem meget fint – gerne på et mandolinjern. Bland fennikel med blommebåde, finthakket ingefær, vineddike, olivenolie, salt og peber. Drys med fennikeltoppe og hakkede, ristede valnødder.
  8. Server spareribs med fritter og salat.

Tips:

  • Server evt. en kold dip til fritterne.
  • Forsteg evt. kødet dagen før, og læg fritterne i koldt vand i køleskabet.