salat med spidskål og feta

Spidskålssalat med ærter, gulerødder, urter og feta

En spidskålssalat er lækkert friskt og sprødt tilbehør til alskens retter. Den sprøde spidskål passer godt til grillmad, forskelligt slags kød, fisk og ja sågar den tunge julemad. Her får du en god opskrift på en frisk spidskålssalat med feta, ærter, urter og gulerødder.

Spidskålssalat til 4 personer

Total:15 minutter

Arbejdstid:15 minutter

Ingredienser

  • 1 spidskål
  • 2 store gulerødder
  • 1 bdt. forårsløg
  • 300 g ærter
  • ¼ bdt. persille
  • ¼ bdt. mynte
  • 1 dl olivenolie
  • ½ dl æblecider- eller hvidvinseddike
  • 1 tsk. grovkornet sennep 1 tsk. honning 200 g feta 50 g græskarkerner Salt Peber

Sådan laver spidskålssalat med feta

  1. SÅDAN GØR DU: Snit spidskålen i tynde strimler. Skræl gulerødderne, og riv eller skær dem i julienne. Snit forårsløgene i tynde, skrå skiver.
  2. Kog herefter ærterne et par minutter i letsaltet vand, hvis du bruger friske ærter. Ærter fra frost kan komme direkte i salaten.
  3. Pluk urterne, og snit dem, inden du blander det hele sammen i en skål. Ryst olivenolie, eddike, sennep, honning, salt og peber sammen. Vend dressingen i salaten, og smuldr fetaen udover. Drys med græskarkerner. Nyd salaten sammen med godt brød. 

Spidskål er sundt:

Spidskål (og i det hele taget alle former for kål) – er en god kilde til fibre samt C-, K-, E- og B-vitaminer. De fleste næringsstoffer sidder i de yderste blade.

Sådan snitter du et spidskål

Spidskaalssalat-spidskaal.jpg
Foto: Line Falck - Skribent: Katrine Klinken

Skær spidskålen over. Stokken kan holde bladene sammen. Stokken skæres væk, hvis spidskålen skal bruges til stuvninger, salat og lynstegning

Skær spidskålen over. Stokken kan holde bladene sammen. Stokken skæres væk, hvis spidskålen skal bruges til stuvninger, salat og lynstegning

Spidskålssalat a la coleslaw

Spidskål kaldes også for sommerkål og har en fin og mild smag. Derfor er den også velegnet rå i salater både med olie-eddike-dressing og som her til en slags coleslaw. Her får du en god opskrift på en sommerlige spidskålssalat a la coleslaw.

Spidskaalssalat-cole-slaw.jpg

2 personer

Arbejdstid: 15 min.

Trækketid: 30 min.

1/2 spidskål

250 g gulerødder

2 forårsløg

3 spsk. mayonnaise

3 spsk. kvark eller cremefraiche

1-2 spsk. citronsaft

1/2 tsk. sukker

salt og peber

  • SKYL kålen, og snit den meget fint.
  • SKRÆL gulerødderne, og snit dem i meget tynde strimler – brug evt. et råkostjern eller en mandolin.
  • RENS forårsløgene, og snit dem fint.
  • RØR mayonnaise sammen med kvark eller cremefraiche, og smag til med citronsaft, sukker, salt og peber.
  • VEND det hele sammen, og lad salaten trække i 30 min.
  • NYD salaten som tilbehør til aftensmaden, og gem rester til fyld i en frokostsandwich.