Stegte ris med kylling, æg og karry
Jeg brugte røde ris, men brug dem, du har. Kog dem dagen før, da de helst skal være helt kolde, inden de steges.
2-3 personer
Ingredienser
- Arbejdstid: 30 min.
- Stegetid: 10 min.
- kød fra 1 kyllingelår
- 1 løg
- 1-2 fed hvidløg
- 1 frisk chili
- 1-2 æg
- 1½ spsk. olie
- 1 spsk. karry
- 500 g kolde, kogte ris (ca. 2½ dl rå)
- 2 spsk. sojasovs
- 2 spsk. vand
- 1 spsk. farin
- Drys:
- 2-3 forårsløg
- evt. frisk basilikum (eller koriander/persille)
- Pluk kødet i mundrette stykker.
- Pil løg og hvidløg, og snit dem fint. Rens chilien for frø og mellemvægge, og snit den fint.
- Pisk æggene let sammen. Varm en wok eller stor pande med ½ spsk. olie, og steg æggene til røræg i 1 min. Bryd dem i mindre stykker, og hæld dem ud på en tallerken.
- Hæld resten af olien i wokken, og steg løg og karry under omrøring i ca. 3 min. Tilsæt hvidløg, chili og kylling, og steg under omrøring i 1-2 min. Tilsæt kogte ris, sojasovs, vand og farin, og steg under omrøring, til alt er varmt.
- Vend æggene i retten, drys med rensede og snittede forårsløg og evt. lidt frisk basilikum. Servér straks.